Ungesamtale

Er du ung og genkender du måske nogle af disse problematikker:


-du mangler trivsel i dit liv, og påvirkes i en sådan grad, at du er belastet af det og begrænset i din livsudfoldelse?

-du mangler mod til at gøre det du ønsker? Eller måske véd du slet ikke, hvad du vil eller har brug for?

-du er udfordret i din kontakt med andre mennesker, og du er træt og ked af, at de samme mønstre bliver ved med at gentage sig? 

-du føler dig usikker og måske alene, og du har svært ved selv at se den retning du kan bevæge dig imod, hvor du kan få mere glæde i dit liv?

-eller noget helt femte?


Der kan være mange grunde til, at det kan være givende for dig som ung, at have en udenforstående at tale med og få hjælp til at skabe din egen livsbane.  

Jeg er lyttende og vil spørge nysgerrigt, men indfølende, ind til de oplevelser du har, i din hverdag og i dine relationer, for at vi sammen kan finde ud af, hvad der ligger bag.

Jeg giver dig nye perspektiver på dine udfordringer, samt konkrete bud på nye handlemuligheder, hvis det er det du har brug for. Samtalen kan også gøre at du selv pludselig bliver bedre til at finde nye vinkler og måder at anskue det, som du synes er svært i dit liv.


Hvis dine udfordringer skyldes stress eller angst, kan jeg give dig redskaber til at håndtere dette, så du får mulighed for at ændre på

tanke- og handlemønstre, og derved få det bedre. 


Vi tager altid udgangspunkt i det, der passer til dig, der hvor du er i dit liv.


Pris:
60 min. 650,-

 


For yderligere information eller booking af tid til samtale, kan du bruge kontaktformularen til højre, så vender jeg tilbage til dig. 

Ungesamtale

v. Tina Knak